You are here: Home > Program efterår 2019 med links til musik

Program efterår 2019 med links til musik

 
17-sep Åben scene v. Theis Langlands
 

Entré: kr. 30 for ikke-optrædende

Pianisten Theis Langlands er vært ved denne åbne scene. Han spiller desuden Harmonika og Mundharper. 
Theis spiller folkemusik i bred forstand, og er bl.a. med i orkestrene Fionia Stringband , Rannok, Svøbsk Kvartet og Habedekuk og flere andre sammenhænge.
Han har optrådt i det meste af europa og har for sin musikervirke modtaget flere priser ved DMA Folk samt folkemusikprisen ved Skagen Festival
 
Links: Rannok:
https://www.youtube.com/watch?v=rH6IBnJHOWw
 
Habadekuk:
https://www.youtube.com/watch?v=iaooAlZneOc
 
Fionia Stringband:
https://www.youtube.com/watch?v=7nx5XxgdL48
 
Svøbsk Kvartet:
https://www.youtube.com/watch?v=Va_RF7r-kW4

YOUTUBE

24-sep Esben Just Solo

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Esben Just: Piano, vokal
Der er intensitet og autenticitet i luften når Just sætter sig bag klaver og mikrofon, for at fremmane stemning og liv. En kærlighedserklæring til den håndspillede musik og til det beat der opstår, når øjeblikket gribes og fortolkes med åbne sanser. Det er en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til en fest med Danmarks New Orleans Rock’n’Blues pianist og entertainer nr. 1.

Esben Just giver den fuld rulle i sit solopiano show. Med udgangspunkt i sin kærlighed til alt godt fra New Orleans-musikkens herligheder, bliver der både brug for dansesko, syng-med-stemme og håndklap, når han sætter gang i festen.

YOUTUBE

01-okt Tom Nagel Rasmussen

Entré: 90 / 130 / U25: 50

Tom Nagel Rasmussen: Guitarer, ukulele, mundharpe , vokal.

 Ud over sit tidlige musikalske virke i bands som Ragnarok, Bombadil og Tom Nagel Rasmussen Band, var Tom ankermand og kunstnerisk leder af det turnerende børneteater, Bjørneteatret (1981-2000) og har ud over sine udgivelser for voksne også indspillet en del musik for børn og barnlige sjæle, heriblandt en cd med 28 af Halfdans børnerim.

Han er trubadur, musiker og komponist, og har sat melodier til en hel række af sin far, Halfdan Rasmussens digte - og har også en buket af sine egne sange med til denne aften på Arne B i Svendborg. På programmet er der både en del af sangene fra Halfdans digtsamling “og det var det” om hans opvækst på Christianshavn i tyverne, og ældre tekster fra Halfdans tidlige digte samt et udvalg af Toms egne sange spændende fra halvfjerdserne og frem til i dag.

YOUTUBE

08-okt De Gyldne Drenge

Entré: 90 / 130 / U25: 50

Lars Kirkegaard: Harmonika, kor
Jørgen Dickmeiss: Violin, bodhran, mandolin. kor 
Jens Holgersen: Kontrabas, kor
Ole Smith: Guitar, banjo, vokal
Troels Smith: Guitar, tenorbanjo, mandolin, tinfløjte, irsk håndtromme, vokal

De to jyske brødre Troels og Ole var i den periode midlertidigt emigreret til det sydfynske og brugte flittigt tiden på at inficere de tre øvrige musikere med den irske bacille. Det blev hurtigt klart at det var de danske versioner af den irske sangskat de var mest modtagelige overfor. I 2007 udgav de deres første cd ”Det Gamle Værtshus”. Den blev meget populær og blev i 2015 fulgt op af ”Derfor Blev Vi Spillemænd”, der lige som den første er en hyldest til De Gyldne Løver. De Gyldne Drenge prøver ikke at efterligne det gamle kultband, men giver deres egne fortolkninger af sangene. Ind i mellem også med små ændringer i teksterne. Dog med tilladelse fra ophavsmændene. De Gyldne Drenge er:

Derfor Blev Vi Spillemænd. Irsk på dansk. Nordjysk på sydfynsk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader. Siden 2003 har de fem gutter rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i de mange tekster, der alle stammer fra det store musikalske forbillede De Gyldne Løver.

YOUTUBE

15-okt Lasse og Mathilde

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Mathilde Bondo: Violin, sang
Lasse Helner:  Guitar, sang

Det var i 1975 at Mathilde Bondo´s første soloplade ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner, udkom. Og det blev starten på duoen, på scenen og privat. Som mangeårige medarrangører af Midtfyns Festival fik duoen udvidet det musikalske netværk. Internationale musikalske forbindelser gav et tæt samhørighedsforhold til New Orleans og byens rige musikliv. Lyrikken har vejet meget til i Lasse & Mathildes sangskrivning, efter Tove Ditlevsen blev der sat musik til blandt andre: Poul Henningsen og ”den anden PH” : Piet Hein, Martha Christensen, - og mange flere gode ord!

En oplevelse med spændvidde og stemning, der varmer

Og hvad får publikum så, når de forventningsfulde går til en koncert med Lasse & Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer? Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og gedigen hygge. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde! Med tekster til eftertanke, til en befriende latter og stænk chili til en lige lovlig kynisk tidsalder.

En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn. Så publikum får en oplevelse med musikalitet og humor i højsædet fra duoen!

Lasse & Mathilde modtog Odense Live Æresprisen den 31/1 2015

Lasse & Mathilde fik 40 (fyrre!!!) stjerner for deres jubilæumsshow på Posten, Odense den 3. September 2015.

NY CD / VINYL ”Hvem drømmer Hvem?” udkom den 1. Februar 2019 med meget stærkt materiale, hovedsaligt tekster af Hans Kragh-Jacobsen, men også 2 fine tekster af Ane Riel. Besætningen denne gang er Ole Fick på guitarer, Alex Riel på trommer og percussion og Wili Jönsson på bassen. Der er vellyd forude :o)

YOUTUBE

22-okt Lothar, Daub & Mazura (DK, DE, (HU)

Entré: 90 / 160 / U25: 50

Tim Lothar: Guitar, vokal
Holger Daub: Mundharpe
János Mazura: Tuba

Her er ikke "just another bluesman". Lothar er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og dette gør ham til en interessant og meget personlig kunstner - en storyteller. Han er et anerkendt navn på den internationale roots-scene - har turneret 20 lande, har seks anmelderroste udgivelser bag sig, modtaget priser i ind- og udland, og er en af de flittigst turnerende musikere i Europa.
Foto ´+ links
www.timlothar.com

János Mazura - (Ungarn)
Mazura har spillet i Istanbul State Opera, Hungarian Radio Symphony, Hungarian Opera m.m. og turnerer flittigt Europa rundt med klassiske og rytmiske ensembler: en tubaist i verdensklasse!
Han har turneret i bandsammenhæng med Lothar i Ungarn, Frankrig og Danmark.

Holger "HoBo" Daub - (Tyskland)
- fra Hamburg spiller mundharmonika og er repræsentant for det Tyske Mundharmonika Museum, der turnerer over hele verden. Daub og Lothar har spillet sammen i 2013, og har sammen spillet koncerter og festivaler i USA, Tyskland, Schweiz, Sverige, Norge og Danmark.
I 2014 deltog de International Blues Challenge i Memphis, USA (verdens største blues event) og nåede semifinalen.

YOUTUBE

29-okt Åben scene v. Erling Sevald & Bjørn Woldby

Entré: kr. 30 for ikke-optrædende
Et spændende møde med en saxofon og bas/guitar. De 2 herrer laver en musikalsk rejse, hvor vi kommer rundt til forskellige lande som feks: Sydamerika, Balkan, Nordiske viser/melodier. Hver især har de rødder i folkemusik og jazz, så det blir en stærk krydderi blanding. Kom og giv et bidrag til aftenen - scenen er åben.

YOUTUBE

05-nov Baltic Crossing (FI, UK, DK)

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Ian Stephenson [UK]: Guitar, toradet harmonika 
Andy May [UK]: Northumbrian sækkepiber, klaver
Esko Järvelä [FI]: Femstrenget violin
Antti Järvelä [FI]: Mandolin, kontrabas
Kristian Bugge [DK]: Violin

Baltic Crossing består af fem højaktive musikere fra toppen af den Nordeuropæiske folkemusikscene. De har spillet sammen siden 2004 og har udgivet tre anmelderroste CD’er som bl.a. har høstet flere nomineringer ved Danish Music Award Folk! Udover lange turneer i de tre hjemlande samt Norge og Sverige, har de spillet på mange af den vestlige verdens vigtigste folkemusikfestivaler, såsom Kaustinen Folk Music Festival (FI), Korröfestivalen (SE), Gooikoorts (BE), Dranouter (BE) Shetland Folk Festival (UK), Celtic Connections (UK).Baltic Crossing var det første folkemusikband nogensinde som blev udvalgt til det præstigefulde turnéprogram ”Rising Stars”! Programmet bygger på et samarbejde mellem en lang række af Europas førende klassiske koncertsale og Baltic Crossing spillede således fx i Wiener Konzerthaus, L'Auditori Chamber Music Hall i Barcelona, Athens Concert Hall, Amsterdam Concertgebouw, Cité de la musique i Paris m.Bl. Gruppens musikere er kendte hver for sig som medlemmer i bl.a. Frigg (FI), Andy May Trio (UK), Jez Lowe and the Bad Pennies (UK), Tsuumi Sound System (FI), Gangspil (DK), Jensen & Bugge (DK) og Habadekuk (DK). Alle bandets cd’er, ”Baltic Crossing”, ”Firetour” og den seneste, ”The Tune Machine” er udgivet af GO Danish Folk Music (www.gofolk.dk) og kan købes via www.folkshop.dk, Itunes m. Følg med i de seneste nyheder på bandets hjemmesider.

YOUTUBE

12-nov Socks in the Frying Pan (IRL)

Entré: 120 / 130 / U25: 50

Aodán Coyne: Guitar, sang
Shane Hayes: Harmonika
Fiachra Hayes: Violin, banjo

Deres dynamiske vokalharmonier, virtuose musikalske evner og deres scenehumor har fanget og fænget publikummer rundt om i verden. De er et af de mest efterspurgte irske folkbands - og "sokkeinvasionen" fortsætter!

Trioen udgav deres debutalbum, Socks in the Frying Pan, i 2012 og opfølgeren, Return of the Giant Sock Monsters from Outer Space, udkom i 2015. Deres seneste album, Without a Paddle, udkom i 2016.

YOUTUBE

19-nov Perry Stenbäck & Dekadansorkestern

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Perry Stenbäck: Vokal, el- & acc-guitars m.m 
Naja Storebjerg: Kor, keys, klokkespil m.m 
Christine Dueholm: Trommer, kor 
Henrik Kunz: Kontrabas, kor

– Moderna visor på svenska. 

Perry har bl.a. spillet sammen med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD. Perry bakkes op af ‘Dekadansorkestern’ med Christine Dueholm på trommer og kor, Naja Storebjerg på kor og perkussion og Henrik Kunz på kontrabas. De leverer en levende, legende, virtuos musikalsk oplevelse. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner. Perrys entusiasme og instrumentale evner har ført ham rundt i Danmark og resten af verden som turnerende musiker, hvor han er særdeles anerkendt for sit unikke guitarspil og ikke mindst sit vindende væsen. Flere gange er Perry Stenbäck blevet nomineret ved Danish Music Awards og i 2009 modtog han en grammy som årets instrumentalist, men Perry har også bevist, at han som sanger og fortolker har meget på hjerte. Perry er født og opvokset i Stockholm, uddannet på solistlinien på Rytmisk Musikkonservatorium og nu bosat i Gadbjerg ved Jelling, hvor han bor med sin kone, trommeslageren Christine Dueholm, og parrets to børn.

Presse:
"Perrys egne sange og de formidable fortolkninger af de svenske visemestre bør høres af alle, som sætter pris på fornemt (hånd)spillet, følt, dynamisk og insisterende musik – uanset hvilken genre man ellers abonnerer på." Steffen Jungersen (Musikjournalist)

YOUTUBE

26-nov Himmerland

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Eskil Romme: Sopransaxofon
Kirstine Haugaard Sand: Violin, sang
Jens Ulvsand: Bouzouki, sang
Andrzej Krejniuk: Elektrisk basguitar, sang
Ayi Solomon: Perkussion, sang
 
"Himmerland var hotte, de vidste hvad de havde gang i, og de gjorde det rigtigt godt." - bloggen "Life with a Blackdog", Canberra, Australien 2013. Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det store telt klapper, råber og er fuldstændigt opslugt af bandet på scenen. Vi er midt i en koncert med det danske band Himmerland, et af de mest rejsende bands på den danske roots- og folkemusikscene. Lige nu er det især trommeslageren der har publikums opmærksomhed dér midt i projektørenes kulørte lys. Han synger og danser rundt om sit tromme set-up mens hans hænder ruller hen over trommerne så hurtigt, at man virkelig skal være på mærkerne for at kunne følge med. Så falder resten af bandet atter ind på sang, saxofon, violin, guitar og el-bas, og salen syder og koger i et sammensurium af ny roots- og verdensmusik og glade mennesker. Himmerland og den internationale festivalscene– Første udgave af HIMMERLAND fandt sammen i 2010, spillede deres første koncerter på Færøerne og i Ungarn og Bulgarien, og udgav deres første album, "New Roots Music from Denmark", I august 2012. Bandet fejrede albummet med en travl "CD-release uge", med koncerter på den danske Tønder Festival, på Alkantara Fest på Sicilien, Koktebel Jazz Festival i Ukraine og endelig på Harvest World Music festival i Moskva. Albummet fik gode anmeldelser og blev i 2013 nomineret til en Danish Music Award som Årets Danske Folk Album. Himmerland har siden 2010 turneret intensivt på Færøerne og i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Italien, Grækenland, England, Skotland, Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Rusland, Canada, Sydamerika, Australien og New Zealand, og er i øvrigt inviteret tilbage til Australien, hvor bandet bl.a. skal spille på Blue Mountains Music Festival og Port Fairy Folk Festival i 2015 Himmerland har bl.a. optrådt på følgende festivaler: The National Folk Festival (Canberra, Australien), Fairbridge Festival (Fairbridge, Australien), Kaustinen Folk Festival (Kaustinen, Finland), Summartónar (Færøerne), Goiikoort Int. Volksmuziekfestival (Belgien), Festival Touscouleurs (Bordighera, Italy), La grand Recontre (Québec, Canada), Mission Folk Festival (BC, Canada), The Bath Folk Festival (England), Urkult Festival (Sverige), Tønder Festival (Danmark), Alkantara Fest (Catania, Sicilien, Italien), Koktebel Jazz Festival (Ukraine), World Stage (København, Danmark), Nordic Folk Festival (Tappernøje, Danmark), Festival International de Musica Immigrante de Valpariso (Chile), Musicport Festival (Whitby, England), G!Festival (Færøerne), The Carrying Stream Festival (Edinburg, Skotland), og Harvest World Music Festival (Moskva, Rusland).

Himmerland er:
ESKIL ROMME (Sopransaxofon) er fra Fyn, men har boet i Himmerland i NordJylland, det meste af sit liv. I løbet af de 30 år Eskil har spillet, har han blandet traditionel dansk musik med jazz og andre relaterede genrer. På sine mange rejser i Skandinavien og Storbritannien har han udviklet sin helt egen "Nordsø blanding" af lyd og stilarter. I 2009 udgav han albummet "Himmerlandsmelodier", som samtidig blev starten på bandet Himmerland. Eskil er kunstnerisk leder af den lille men velrennomerede Halkær Festival, og han er kendt for sine mange internationale turneer med bl.a. "Færd" og "Kryss".
KIRSTINE HAUGAARD SAND (Violin, sang) Kirstine er vokset op med det traditionelle folkemusik miljø helt inde på livet, i en familie med stærke musikere og dansere, heriblandt den verdenskendte violinist, hendes broder Harald Haugaard. Kirstine er uddannet på Folkemusiklinjen på Carl Nielsen Akademiet i Odense med et studieår herunder i Newcastle, UK. Kirstine spiller ved siden af Himmerland i orkestre som Fiolministeriet og Svestar, og Kirstine er en erfaren underviser i både klassisk,- Folkemusik og traditionel dans.
JENS ULVSAND(S) (Bouzouki, sang) Jens Ulvsand har med 25 år på den svenske folkemusikscene stor erfaring med den traditionelle svenske musik – Jens startede med Rock og Jazz genrerne men kom over en periode ind i folkemusik miljøet, bl.a. som medlem af orkestret Avadå Band, - senere har han spillet med danske bands som Trio Mio, Færd, Kryss og i duo med Jullie Hjetland. Jens Ulvsand er en højt respekteret underviser i folkemusik på akademierne i såvel i Danmark som i Sverige.
ANDRZEJ KREJNIUK (Elektrisk basguitar, sang) er født i Polen af polske forældre, men har levet i Danmark det meste af st liv. Andrzej er en respekteret musiker og komponist, og en fremragende solist på den elektriske bas. Han har stor erfaring fra den danske og internationale jazz og verdensmusikscenen, og han spiller til dagligt med bl.a. "Momento", "Sound of Polarity" og Lelo Nika", samt naturligvis med hans eget jazz fusions band, "Abstract Reality".
AYI SOLOMON (Perkussion, sang) er fra Ghana, men har boet i København i mere end 30 år. Solomon nyder stor respekt overalt hvor han har spillet de seneste mange år, både i Danmark og internationalt. Han har udgivet to albums i eget navn, og han har optrådt og turneret med en lang række topprofessionelle bands og projekter, inden for genrer som verdensmusik, rock, pop og jazz. Blandt de bedst kendte er "Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra", Moussa Diallo Band og Palle Mikkelborg.

YOUTUBE

03-dec Historien om 10 guitarer

Entré: 90 / 130 / U25: 50

I 2006 lavede musiker og komponist Jan Schønemann en foredrags-koncert, hvor han spillede på ti af sine guitarer og fortalte underholdende om hver af dem. Her, mere end ti år efter, har han slået sig sammen med en ligesindet – Martin Rauff - der også er en erfaren, spillende guitarsamler. Få indblik i to musikerliv med ikke én, men ti forskelligartede "livsledsagere" med hver deres historie og lyt bl.a. til sange og historier om et spejderbål i Rold skov i 1970, en guitar der blev smuglet ud af Tjekkiet, om optagelsesprøven på Konservatoriet, en arabisk Dulcimar/Autoharp, og en guitar der begik selvmord. Om en hjemmetbygget båndløs bas, at passe køer, en lodseplads i Viby, en værdifuld arv, at vinde en Resonator i Las Vegas.

YOUTUBE

10-dec Svensk Folkejul (SV)

Entré: 90 / 130 / U25: 50

Emma Björling (SE) – Sang & percussion
Poul Amaliel (DK/FO) – Guitar, sang & klaver
Hal Parfitt-Murray (DK/SCO) – Violin, sang & mandolin
Søren Lund (DK) – Kontrabas & sang

* Poul Amaliel Knudsen, født på Færøerne. Poul
startede dette projekt efter at have boet i Sverige i 3 år og hørt
julesange som var ukendte for hans vedkommende. Komponist, multi
musiker og har bla. turneret med LYY (SE), Habadekuk (DK), New
Politics (USA/DK) 

* Emma Björling, prisbelønnet sangerinde og
komponist fra Sverige som synger med verdensturnerende bands som
Kongero, Lyy og Skye Consort. Hun underviser og holder workshops
rundt i hele verdenen. 

* Hal Parfitt-Murray, Skotsk-Australiensisk
komponist, violin- og mandolinspiller som turnerer med mange kendte
navne og bands i Danmark og Sverige, bl.a. Basco (+DR Big Band),
Sofie Livebrant, Jullie Hjetland 

* Søren Lund, komponist, arrangør og
jazz basist. Medarrangør af Svendborg Jazzfestival. Søren kan bl.a
høres med bands som Amaliel, Rambuk, Burning Velvet, Sulahue,
Lars Emil Trio,Tue West, Dem Alle Tre, Grønt Lys.

FACEBOOK

 

Find os på Facebook her:Facebook

OBS ! Man kan se flere koncerter ved at scrolle ned i listen.

Du kan tilføje denne kalender til din egen Googlekalender ved at klikke på
+Google Kalender
- nederst i højre hjørne.
Så får du AUTOMATISK koncertnavnene i at se i din kalender - smart! 
Klik på dette link

Sponsorer

Folk for Folk får honorarstøtte af:

  Svendborg Kommune

 Statens Kunstfond

Folk for Folk bliver sponsoreret af:

Aksglæde Musikbutikken / Træskobutikken, Møllergade 31 - 62 21 05 90

Autoværkstedet Per Pytlick, Skovballevej 62 - tlf. 62541073

Arne B, Vestergade 10 - 62 22 47 83

Hansted, Vestergade 2 - tlf: 62 21 21 70

Josefine Ottesen - josefine.ottesen@gmail.com

Nybolig Domicil Svendborg - Vestergade 165 - www.nybolig.dk

Skiftekær Økologi, Søren Lolksvej 2, Taasinge, 40 21 05 90

Torben Wahlstrøm - torbenwahlstrom@hotmail.com

Vi holder til på Arne B, Vestergade 10, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 47 83, tirsdage kl. 20


OBS ! Man kan se flere koncerter ved at scrolle ned i listen.

Du kan tilføje denne kalender til din egen Googlekalender ved at klikke på
+Google Kalender
- nederst i højre hjørne.
Så får du AUTOMATISK koncertnavnene i at se i din kalender - smart! 
Klik på dette link

Sponsorer

Folk for Folk får honorarstøtte af:

  Svendborg Kommune

 Statens Kunstfond

Folk for Folk bliver sponsoreret af:

Aksglæde Musikbutikken / Træskobutikken, Møllergade 31 - 62 21 05 90

Autoværkstedet Per Pytlick, Skovballevej 62 - tlf. 62541073

Arne B, Vestergade 10 - 62 22 47 83

Hansted, Vestergade 2 - tlf: 62 21 21 70

Josefine Ottesen - josefine.ottesen@gmail.com

Nybolig Domicil Svendborg - Vestergade 165 - www.nybolig.dk

Skiftekær Økologi, Søren Lolksvej 2, Taasinge, 40 21 05 90

Torben Wahlstrøm - torbenwahlstrom@hotmail.com

Vi holder til på Arne B, Vestergade 10, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 47 83, tirsdage kl. 20