Program efterår 2019 med links til musik

 
22-okt Lothar, Daub & Mazura (DK, DE, (HU)

Entré: 90 / 160 / U25: 50

Tim Lothar: Guitar, vokal
Holger Daub: Mundharpe
János Mazura: Tuba

Her er ikke "just another bluesman". Lothar er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og dette gør ham til en interessant og meget personlig kunstner - en storyteller. Han er et anerkendt navn på den internationale roots-scene - har turneret 20 lande, har seks anmelderroste udgivelser bag sig, modtaget priser i ind- og udland, og er en af de flittigst turnerende musikere i Europa.
Foto ´+ links
www.timlothar.com

János Mazura - (Ungarn)
Mazura har spillet i Istanbul State Opera, Hungarian Radio Symphony, Hungarian Opera m.m. og turnerer flittigt Europa rundt med klassiske og rytmiske ensembler: en tubaist i verdensklasse!
Han har turneret i bandsammenhæng med Lothar i Ungarn, Frankrig og Danmark.

Holger "HoBo" Daub - (Tyskland)
- fra Hamburg spiller mundharmonika og er repræsentant for det Tyske Mundharmonika Museum, der turnerer over hele verden. Daub og Lothar har spillet sammen i 2013, og har sammen spillet koncerter og festivaler i USA, Tyskland, Schweiz, Sverige, Norge og Danmark.
I 2014 deltog de International Blues Challenge i Memphis, USA (verdens største blues event) og nåede semifinalen.

YOUTUBE

29-okt Åben scene v. Erling Sevald & Bjørn Woldby

Entré: kr. 30 for ikke-optrædende
Et spændende møde med en saxofon og bas/guitar. De 2 herrer laver en musikalsk rejse, hvor vi kommer rundt til forskellige lande som feks: Sydamerika, Balkan, Nordiske viser/melodier. Hver især har de rødder i folkemusik og jazz, så det blir en stærk krydderi blanding. Kom og giv et bidrag til aftenen - scenen er åben.

YOUTUBE

05-nov Baltic Crossing (FI, UK, DK)

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Ian Stephenson [UK]: Guitar, toradet harmonika 
Andy May [UK]: Northumbrian sækkepiber, klaver
Esko Järvelä [FI]: Femstrenget violin
Antti Järvelä [FI]: Mandolin, kontrabas
Kristian Bugge [DK]: Violin

Baltic Crossing består af fem højaktive musikere fra toppen af den Nordeuropæiske folkemusikscene. De har spillet sammen siden 2004 og har udgivet tre anmelderroste CD’er som bl.a. har høstet flere nomineringer ved Danish Music Award Folk! Udover lange turneer i de tre hjemlande samt Norge og Sverige, har de spillet på mange af den vestlige verdens vigtigste folkemusikfestivaler, såsom Kaustinen Folk Music Festival (FI), Korröfestivalen (SE), Gooikoorts (BE), Dranouter (BE) Shetland Folk Festival (UK), Celtic Connections (UK).Baltic Crossing var det første folkemusikband nogensinde som blev udvalgt til det præstigefulde turnéprogram ”Rising Stars”! Programmet bygger på et samarbejde mellem en lang række af Europas førende klassiske koncertsale og Baltic Crossing spillede således fx i Wiener Konzerthaus, L'Auditori Chamber Music Hall i Barcelona, Athens Concert Hall, Amsterdam Concertgebouw, Cité de la musique i Paris m.Bl. Gruppens musikere er kendte hver for sig som medlemmer i bl.a. Frigg (FI), Andy May Trio (UK), Jez Lowe and the Bad Pennies (UK), Tsuumi Sound System (FI), Gangspil (DK), Jensen & Bugge (DK) og Habadekuk (DK). Alle bandets cd’er, ”Baltic Crossing”, ”Firetour” og den seneste, ”The Tune Machine” er udgivet af GO Danish Folk Music (www.gofolk.dk) og kan købes via www.folkshop.dk, Itunes m. Følg med i de seneste nyheder på bandets hjemmesider.

YOUTUBE

12-nov Socks in the Frying Pan (IRL)

Entré: 120 / 130 / U25: 50

Aodán Coyne: Guitar, sang
Shane Hayes: Harmonika
Fiachra Hayes: Violin, banjo

Deres dynamiske vokalharmonier, virtuose musikalske evner og deres scenehumor har fanget og fænget publikummer rundt om i verden. De er et af de mest efterspurgte irske folkbands - og "sokkeinvasionen" fortsætter!

Trioen udgav deres debutalbum, Socks in the Frying Pan, i 2012 og opfølgeren, Return of the Giant Sock Monsters from Outer Space, udkom i 2015. Deres seneste album, Without a Paddle, udkom i 2016.

YOUTUBE

19-nov Perry Stenbäck & Dekadansorkestern

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Perry Stenbäck: Vokal, el- & acc-guitars m.m 
Naja Storebjerg: Kor, keys, klokkespil m.m 
Christine Dueholm: Trommer, kor 
Henrik Kunz: Kontrabas, kor

– Moderna visor på svenska. 

Perry har bl.a. spillet sammen med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD. Perry bakkes op af ‘Dekadansorkestern’ med Christine Dueholm på trommer og kor, Naja Storebjerg på kor og perkussion og Henrik Kunz på kontrabas. De leverer en levende, legende, virtuos musikalsk oplevelse. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner. Perrys entusiasme og instrumentale evner har ført ham rundt i Danmark og resten af verden som turnerende musiker, hvor han er særdeles anerkendt for sit unikke guitarspil og ikke mindst sit vindende væsen. Flere gange er Perry Stenbäck blevet nomineret ved Danish Music Awards og i 2009 modtog han en grammy som årets instrumentalist, men Perry har også bevist, at han som sanger og fortolker har meget på hjerte. Perry er født og opvokset i Stockholm, uddannet på solistlinien på Rytmisk Musikkonservatorium og nu bosat i Gadbjerg ved Jelling, hvor han bor med sin kone, trommeslageren Christine Dueholm, og parrets to børn.

Presse:
"Perrys egne sange og de formidable fortolkninger af de svenske visemestre bør høres af alle, som sætter pris på fornemt (hånd)spillet, følt, dynamisk og insisterende musik – uanset hvilken genre man ellers abonnerer på." Steffen Jungersen (Musikjournalist)

YOUTUBE

26-nov Himmerland

Entré: 110 / 160 / U25: 50

Eskil Romme: Sopransaxofon
Kirstine Haugaard Sand: Violin, sang
Jens Ulvsand: Bouzouki, sang
Andrzej Krejniuk: Elektrisk basguitar, sang
Ayi Solomon: Perkussion, sang
 
"Himmerland var hotte, de vidste hvad de havde gang i, og de gjorde det rigtigt godt." - bloggen "Life with a Blackdog", Canberra, Australien 2013. Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det store telt klapper, råber og er fuldstændigt opslugt af bandet på scenen. Vi er midt i en koncert med det danske band Himmerland, et af de mest rejsende bands på den danske roots- og folkemusikscene. Lige nu er det især trommeslageren der har publikums opmærksomhed dér midt i projektørenes kulørte lys. Han synger og danser rundt om sit tromme set-up mens hans hænder ruller hen over trommerne så hurtigt, at man virkelig skal være på mærkerne for at kunne følge med. Så falder resten af bandet atter ind på sang, saxofon, violin, guitar og el-bas, og salen syder og koger i et sammensurium af ny roots- og verdensmusik og glade mennesker. Himmerland og den internationale festivalscene– Første udgave af HIMMERLAND fandt sammen i 2010, spillede deres første koncerter på Færøerne og i Ungarn og Bulgarien, og udgav deres første album, "New Roots Music from Denmark", I august 2012. Bandet fejrede albummet med en travl "CD-release uge", med koncerter på den danske Tønder Festival, på Alkantara Fest på Sicilien, Koktebel Jazz Festival i Ukraine og endelig på Harvest World Music festival i Moskva. Albummet fik gode anmeldelser og blev i 2013 nomineret til en Danish Music Award som Årets Danske Folk Album. Himmerland har siden 2010 turneret intensivt på Færøerne og i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Italien, Grækenland, England, Skotland, Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Rusland, Canada, Sydamerika, Australien og New Zealand, og er i øvrigt inviteret tilbage til Australien, hvor bandet bl.a. skal spille på Blue Mountains Music Festival og Port Fairy Folk Festival i 2015 Himmerland har bl.a. optrådt på følgende festivaler: The National Folk Festival (Canberra, Australien), Fairbridge Festival (Fairbridge, Australien), Kaustinen Folk Festival (Kaustinen, Finland), Summartónar (Færøerne), Goiikoort Int. Volksmuziekfestival (Belgien), Festival Touscouleurs (Bordighera, Italy), La grand Recontre (Québec, Canada), Mission Folk Festival (BC, Canada), The Bath Folk Festival (England), Urkult Festival (Sverige), Tønder Festival (Danmark), Alkantara Fest (Catania, Sicilien, Italien), Koktebel Jazz Festival (Ukraine), World Stage (København, Danmark), Nordic Folk Festival (Tappernøje, Danmark), Festival International de Musica Immigrante de Valpariso (Chile), Musicport Festival (Whitby, England), G!Festival (Færøerne), The Carrying Stream Festival (Edinburg, Skotland), og Harvest World Music Festival (Moskva, Rusland).

Himmerland er:
ESKIL ROMME (Sopransaxofon) er fra Fyn, men har boet i Himmerland i NordJylland, det meste af sit liv. I løbet af de 30 år Eskil har spillet, har han blandet traditionel dansk musik med jazz og andre relaterede genrer. På sine mange rejser i Skandinavien og Storbritannien har han udviklet sin helt egen "Nordsø blanding" af lyd og stilarter. I 2009 udgav han albummet "Himmerlandsmelodier", som samtidig blev starten på bandet Himmerland. Eskil er kunstnerisk leder af den lille men velrennomerede Halkær Festival, og han er kendt for sine mange internationale turneer med bl.a. "Færd" og "Kryss".
KIRSTINE HAUGAARD SAND (Violin, sang) Kirstine er vokset op med det traditionelle folkemusik miljø helt inde på livet, i en familie med stærke musikere og dansere, heriblandt den verdenskendte violinist, hendes broder Harald Haugaard. Kirstine er uddannet på Folkemusiklinjen på Carl Nielsen Akademiet i Odense med et studieår herunder i Newcastle, UK. Kirstine spiller ved siden af Himmerland i orkestre som Fiolministeriet og Svestar, og Kirstine er en erfaren underviser i både klassisk,- Folkemusik og traditionel dans.
JENS ULVSAND(S) (Bouzouki, sang) Jens Ulvsand har med 25 år på den svenske folkemusikscene stor erfaring med den traditionelle svenske musik – Jens startede med Rock og Jazz genrerne men kom over en periode ind i folkemusik miljøet, bl.a. som medlem af orkestret Avadå Band, - senere har han spillet med danske bands som Trio Mio, Færd, Kryss og i duo med Jullie Hjetland. Jens Ulvsand er en højt respekteret underviser i folkemusik på akademierne i såvel i Danmark som i Sverige.
ANDRZEJ KREJNIUK (Elektrisk basguitar, sang) er født i Polen af polske forældre, men har levet i Danmark det meste af st liv. Andrzej er en respekteret musiker og komponist, og en fremragende solist på den elektriske bas. Han har stor erfaring fra den danske og internationale jazz og verdensmusikscenen, og han spiller til dagligt med bl.a. "Momento", "Sound of Polarity" og Lelo Nika", samt naturligvis med hans eget jazz fusions band, "Abstract Reality".
AYI SOLOMON (Perkussion, sang) er fra Ghana, men har boet i København i mere end 30 år. Solomon nyder stor respekt overalt hvor han har spillet de seneste mange år, både i Danmark og internationalt. Han har udgivet to albums i eget navn, og han har optrådt og turneret med en lang række topprofessionelle bands og projekter, inden for genrer som verdensmusik, rock, pop og jazz. Blandt de bedst kendte er "Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra", Moussa Diallo Band og Palle Mikkelborg.

YOUTUBE

03-dec Historien om 10 guitarer

Entré: 90 / 130 / U25: 50

I 2006 lavede musiker og komponist Jan Schønemann en foredrags-koncert, hvor han spillede på ti af sine guitarer og fortalte underholdende om hver af dem. Her, mere end ti år efter, har han slået sig sammen med en ligesindet – Martin Rauff - der også er en erfaren, spillende guitarsamler. Få indblik i to musikerliv med ikke én, men ti forskelligartede "livsledsagere" med hver deres historie og lyt bl.a. til sange og historier om et spejderbål i Rold skov i 1970, en guitar der blev smuglet ud af Tjekkiet, om optagelsesprøven på Konservatoriet, en arabisk Dulcimar/Autoharp, og en guitar der begik selvmord. Om en hjemmetbygget båndløs bas, at passe køer, en lodseplads i Viby, en værdifuld arv, at vinde en Resonator i Las Vegas.

YOUTUBE

10-dec Svensk Folkejul (SV)

Entré: 90 / 130 / U25: 50

Emma Björling (SE) – Sang & percussion
Poul Amaliel (DK/FO) – Guitar, sang & klaver
Hal Parfitt-Murray (DK/SCO) – Violin, sang & mandolin
Søren Lund (DK) – Kontrabas & sang

* Poul Amaliel Knudsen, født på Færøerne. Poul
startede dette projekt efter at have boet i Sverige i 3 år og hørt
julesange som var ukendte for hans vedkommende. Komponist, multi
musiker og har bla. turneret med LYY (SE), Habadekuk (DK), New
Politics (USA/DK) 

* Emma Björling, prisbelønnet sangerinde og
komponist fra Sverige som synger med verdensturnerende bands som
Kongero, Lyy og Skye Consort. Hun underviser og holder workshops
rundt i hele verdenen. 

* Hal Parfitt-Murray, Skotsk-Australiensisk
komponist, violin- og mandolinspiller som turnerer med mange kendte
navne og bands i Danmark og Sverige, bl.a. Basco (+DR Big Band),
Sofie Livebrant, Jullie Hjetland 

* Søren Lund, komponist, arrangør og
jazz basist. Medarrangør af Svendborg Jazzfestival. Søren kan bl.a
høres med bands som Amaliel, Rambuk, Burning Velvet, Sulahue,
Lars Emil Trio,Tue West, Dem Alle Tre, Grønt Lys.

FACEBOOK