> Program > Tidligere koncerter > Program forår 2018 - med links

Program forår 2018 - med links

27-2-18 ÅBEN SCENE – FÆLLESSANG –V/ POVL CHR. BALSLEV
Organist, korleder, klokkenist og komponist - eller slet og ret "musikfidus" Povl Balslev leder fællessangen, når der ved denne aftens åbne scene skal synges løs.
Udover det mere kendte repertoire og ønsker fra publikum har Povl et par nye "højskolesange" med i tasken.

6-3-18 MADS HANSENS KAPEL
Uden at gå på kompromis med hverken tradition eller fornyelse er Kapellet et orkester,som spiller gedigen dansemusik Dansemusikken har altid været levende og foranderlig, og dette høres tydeligt i fortolkningen af de gamle melodier, som spilles med vildskab, autoritet og hjerte. Siden deres dannelse i 2015 har Kapellet spillet et væld af forskellige koncerter over hele landet.
Jonas Lærke Clausen: Violin
Martin Strange Lorenzen: Klarinet
Sebastian Boesgaard Bloch Larsen: Guitar
Emil Ringtved Nielsen: Bas
Julian Svejgaard Jørgensen: Klaver . YOUTUBE
Entré: 80 / 120 / U25: 50

13-3-18 BLUE HOLGER D
Vi skal ”Ud i det Blå” med Blue Holger D. Siden Jan Schønemann begyndte at spille guitar som 12 årig, har bluesmusik været en del af bagagen. Han fik i 2008 lyst til at gendigte bluesnumre til dansk, både kendte og mindre kendte numre. Det er forløbigt blevet til adskillige sæt med danske bluesnumre. Han bestræber sig på at ramme en tone af ærlighed og autencitet i forhold til det originale materiale, og han har fået rigtig god respons på konceptet.

Jan Schønemann: Guitar, sang
Rasmus Fribo:  Saxofon, synth
Ole Dorf: Bas
Mads Stephensen: Trommer. YOUTUBE

20-3-18 ÅBEN SCENE – V/ MADS TOGHØJ
Mads kan underholde en hel aften med egne personlige sange med danske og engelske tekster.
Han er i øvrigt også velbevandret i Elvis, Folk og Country.
Mads Toghøj vil endvidere synge egne sange med danske tekster fra sin nye CD. Vil du byde ind på at komme på scenen, kan du kontakte Mads (mail eller facebook).

27-3-18 - DEN LILLE CAFE
Sange fra Kanten. Den lille Café er navnet på en trio, bestående af tre musikalske personligheder, der hver især er unikke på deres felt. De sange de  synger og den musik de spiller, kommer oftest fra landets yderste udkanter eller fra kanten af samfundet, kanten af livet, måske endda på kant med fornuften! De henter deres repertorie fra de stærke folkemusik- og gårdsangertraditioner, og krydrer med gamle revyviser, folkelig harmonikamusik og meget mere. Alt i alt en særlig mixtur, der underholder og forbavser, opildner til fællessang og rører ved noget i os.

Marie Lindhardt: Sang
Kristian Rusbjerg: Harmonika
Frey Klarskov: Guitar, mandolin, mundharmonika, sang. YOUTUBE

3-4-18 - YOLANDA ALMODOVAR (SPA, SCH)
Olé. Her er et show af de sjældne på disse kanter. Der spilles på følelser, og den intime, intense og passionsfyldte flaminco går rent ind, når vi bliver taget en tur med igennem de solfyldte Andalusiske gader. The cante flamenco er en historisk tradition, der reflekterer sigøjnernes kærlighed og lidelser. Kom og mød disse framragende, internationale kunstnere.

Yolanda Almodovar: Vokal
Miguel Calatayud: Guitar 
Marc Crofts: Violin
Tiziano Tomasetti: Bas
Lucie Fernandez: Danser . YOUTUBE

Entré: 100 / 140 / U25: 100

10-4-18 -  LENA ANDERSSEN (CAN/FO)
Lena Anderssen finder lys i mørkets afkroge med håbet som den centrale drivkraft. Lena Anderssens stemme kan synge selv de mest genstridige skyer væk. Sangerinden tager af og til en pinefuld, rejse tilbage til sin barndom og ofte kaotiske opvækst i Canada. En opvækst, der var mærket af en far, der var alkoholiker, og en mor der måtte arbejde nattevagter som sygeplejerske for at få tingene til at hænge sammen.

Lena Anderssen: Guitar, vokal
Niclas Johannesen: Guitar, kor
Johannus A Rogvú Joensen: Bas
Josva Debes: Trommer. YOUTUBE

12-4-18 Basco spiller i Guldsalen - Borgerforeningen.
Er du medlem af FFF kan du komme ind for 140kr .
Man går ind her og nede til venstre vælger man billet til 140 eller 170. Man vælger sit sæde på en af de blå pletter og går videre. Priserne er incl. bestillingsgebyr..

17-4-18 ÅBEN SCENE – V/ LARS SVENDSEN og Klezme'mer
Klez'me'mer består af fire herrer i deres bedste alder, som er gået sammen for at spille den musik, de holder af. Det er bl. a. Klezmer, gyldne melodier fra 40'ne og 50'ne, svenske evergreens og lidt traditionel jazz.
Besætningen er en klarinet, en violin, en bas og en harmonika. Vi synger til de fleste af melodierne. Vil du byde ind på at komme på scenen, kan du kontakte Lars (mail eller facebook).

24-4-18 DENIS MCLAUGHLIN AND FRIENDS
Denis McLaughlin er fra Derry i Irland, men flyttede til DK i 1986. Han blev hurtigt en af de førende irske folkemusikere her og har lige siden været inspirator for mange danske musikerer.  Denis synger med en meget stærk og insiterende vokal, i både de stille ballader og i de kendte pub-sange alle kan synge med på.  Denne aften giver han også flere bud på egne sange. Alle med et glødende samfundsengagement og historier der fortæller om vilkårne for de svageste i samfundet. Især det irske.

Pia Nygaard: Violin  - Jens Holgersen: Kontrabas.
Denis McLaughlin: Guitar, mandolin, banjo, bodhran, bones . YOUTUBE

1-5-18 TOPHØJ OG BARSLUND
Den velspillende duo med jyske rødder er allerede godt på vej ud over landets grænser, og indtog i 2016 England, Wales og Finland på turnéer og festivaller. Andreas og Rune beriger publikum med deres bud på ny dansk folkemusik, der er stærkt påvirket af musiktraditioner fra andre himmelstrøg. Paletten med inspiration er fyldt op gennem lange ophold i Irland og Amerika, og gennem rejser og møder med nordiske og keltiske musikere og musikkulturer. Deres originale repertoire er formet i denne spændende musikalske smeltedigel,

Andreas Tophøj: Violin  - Rune Barslund: Harmonika. YOUTUBE

 8-5-18 Kl. 18 GENERALFORSAMLING og
Kl. 20 ÅBEN SCENE - V/ NÅR MOR HAR FRI

og mor har fri i aften! Gruppen har et meget blandet repertoire og optræder med guitar, harmonika, violin, mandola og sang.
Vil du byde ind på at komme på scenen, kan du kontakte Folk for Folk (mail eller facebook).




Vi holder til på Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg
Tlf. 40 35 35 57, tirsdage kl. 20
Find os på Facebook her:

Vores koncerter finder sted på
Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg - på toppen af gågaden.

Du kan købe billetter til koncerterne på dette link folkforfolk.nemtilmeld.dk

og dermed være sikker på at få plads. Du kan naturigvis også tage chancen og dukke op ved døren og håbe på, at der er plads.


Folk for Folk får honorarstøtte af:

 Svendborg kommune  Statens Kunstfond


Folk for Folk har flg. sponsorer:

Aksglæde Musikbutikken / Træskobutikken, Møllergade 31 - 62 21 05 90

Autoværkstedet Per Pytlick, Skovballevej 62 - tlf. 62541073

Hansted, Vestergade 2 - tlf: 62 21 21 70

Josefine Ottesen - www.josefineottesen.dk

Nybolig Domicil Svendborg - Vestergade 165 - www.nybolig.dk

Piano Forte  www.piano-forte.dk

Vinylen, Møllergade 34, 5700 Svendborg

Skiftekærgård